Spira Art

Et nyt skud på stammen

Nye idéer spirer frem, modelleres og finpudses. Spira Art er, som navnet antyder, et stykke innovativt brugskunst, der lader sublimt design og praktisk funktionalitet gå op i en højere enhed. Med integreret luksus er endnu et mesterværk fra Knud Holscher klar til at slutte sig til serien af Pressalits designsæder.

Rent formsprog og ren nydelse. Spira Art er den naturlige forbindelse mellem badeværelsets kantede formgivning og den nøgne, kurvede menneskekrop. Runde, harmoniske og dog stringente linjer. Præcis ligesom den skandinaviske natur, der konstant overrasker med sine imponerende kontraster.

Enkelt udtryk og et klart fokus på funktionalitet
Knud Holscher ses af mange som Arne Jacobsens arvtager. Alsidighed, forenkling og gennemdyrket proportionering beviser det markante slægtskab.  Design skal ikke kun højne den æstetiske værdi, men også forbedre hverdagen.  Sådan lyder filosofien bag Knud Holschers prisvindende design, og netop derfor er han blandt Pressalits foretrukne designere. Red Dot Award, iF-product Design Award, C.F. Hansen Medaillen, Eckersberg Medaillen, Royal Designers for Industry (RDI), British Design Award, ID Prisen samt ID Klassikerprisen er høstet gennem tiden.
Helt velfortjent.

$name

Quick release

Optimal hygiejne med Quick release.
Et enkelt tryk i siderne, og hele sædet løftes af. Det sikrer let og hygiejnisk rengøring af både sæde og kumme.

Soft close

Luksuriøs komfort med soft close.
Et forsigtigt skub får stilfærdigt sædet til at lukke i med en blød bevægelse.